Alegia Press - Around the world
 
Sydfyns Avisen er flyttet
 
Sydfyns Avisen er nu flyttet til sin egen adresse på www.sydfynsavisen.dk hvor vi håber at læserne vil tage lige så godt imod den som her.
Så bookmark www.sydfynsavisen.dk og følg med i hvad der sker.
 
Sydfyns Avisen has moved
 
Sydfyns Avisen has moved to its own address on www.sydfynsavisen.dk where we hope that readers will welcome it the same good way as here.
So bookmark www.sydfynsavisen.dk and keep informed about what happen.
 
 
 
Fantastiske forhold for
langrend i Sverige
 
Vinteren i Nordeuropa har været både kold og snefyldt og har skabt fantastiske forhold på de skandinaviske alpinanlæg. Men kulde og sne har også haft en meget positiv indvirkning på de mange tusinde kilo-meter langrendsspor, der findes i Sverige, - og lige nu er forholdene noget nær perfekte, og det svenske vinterlandskab tager sig ud fra sin allersmukkeste sid, som på billedet fra Funasdalen.
Hvis man har lyst til flere dage på langrend, byder Sverige desuden på et væld af mulighe-der for at indkvartere sig i hyggelige hytter eller kombinere en langrendstur med alpint ski-løb. For mange steder i Sverige har man alpint skiløb og langrend i samme område, et me-get godt eksempel på dette er Funäsdalen, - der lige nu vælter sig i sne og byder på et af Sveriges mest storslåede vinterlandskaber.
Det absolut bedste sted at starte skituren for langrendslystne danskere er på hjemmesiden www.skidspar.se. Her er alle Sveriges langrendsløjper samlet, og man kan let og over-skueligt se, hvor og hvordan man kommer til de mange tusinde kilometer langrendsspor, som Sverige byder på.
 
 
 
Verdens største have i Gent
 
Floralien er en af verdens smukkeste blomsterudstillinger. Den blev afholdt for første gang i 1809, og i 2010 er det 34. gang den arrangeres. Udstillingen finder sted hvert 5. år. For blom-sterelskere byder udstillingen på alt hjertet kan begære, -  som f.eks. orkidéer, bromeliacéer, kaktusser, krukblomster, idéha-ver, en sommerfuglepark m.fl.
Den helt store attraktion i år er en samling kæmpekaktusser fra Monaco. Dette er usædvanligt, - da kaktusserne ellers normalt aldrig forlader Monaco, men for Floralïen er der blevet gjort en undtagelse. De er enorme, nogle af dem er mere end 100 år gamle, og transporten fra Monaco til Gent tager tre uger, da de skal behandles forsigtigt.
En af de vigtigste blomster i Floraliën er azaleaen, som man dyrker i Belgiens blomsterom-råde netop omkring Gent. På udstillingen kan bl.a. ses spændende bue- og pyramidefor-mationer på flere kilometers bølgende landskab bygget af hundredevis af azaleasorter, -som er op til 50 år gamle. Azaleadyrkerne i Gent-området har siden den første udstilling i 1809 konkurreret om de smukkeste azaleaer. Dette er grunden til, at belgiske azaleadyr-kere er de bedste i hele verden. Rundt om Gent dyrkes tæt på 50 million azaleaer pr. år.
Udstillingen foregår fra 17-25. april og har bl.a. 300 udstillere, deriblandt også nogle fra Danmark, og 4,5 ha indendørs have (verdens største). Læs mere på www.floralien.be
 
 
Kærlighedsweekend i Sverige
 
Lige nu og i de kommende weekender lokker et vintersmukt Sverige med masser af ro-mantiske oplevelser på herregårde, slotte, hoteller, spa op-hold og fantastiske restauran-ter. Alt sammen så tæt på Danmark, at man kan tillade sig at være helt spontan og bare tage af sted. 
- Sverige kan næsten ikke blive mere romantisk end lige nu. Stort set hele Sverige er nu dækket af sne og skaber mange steder nærmest helt jomfruelige landskaber, der bare kal-der på en lang gåtur, inden man vender hjem til ild i pejsen og varm kakao. Hvis man sy-nes det lyder tillokkende, og har man lyst til at forkæle sig selv med en week-end i Sveri-ge, er der rigtig meget at vælge imellem, hvad enten man er til et romantisk ophold på et slot eller vil tage på en mini–storby ferie til Malmø, siger Anne Kron Boysen fra VisitSwe-den.
- Når danskerne tager til Sverige, får de på den ene side en rejsetid der oftest er kortere end en tur i Danmark til en til-svarende oplevelse. Samtidig er Sverige særligt naturmæs-sigt et helt andet land, så den faktiske følelse af at være væk hjemmefra bliver større, - og så får man fortsat rigtig meget for pengene, hvilket jo ikke skader når man skal forkæle en man holder af, lyder det fra Anna Kron Boysen.Læs mere påwww.meresverige.dk, hvor man finder alt om ferie i Sydsverige.
 
 
 
Så er blomsertiden snart på vej
 
Selvom mange nok ikke lige tænker over det i den her kolde vintertid, - så er blomstersæsonen slet ikke så langt væk endda, - og hvornår blomstrer tulipaner-ne så ?. Med det spørgsmål, - så går turen da også til Holland.
Sæsonen starter allerede i slutningen af marts, når krokusserne blomstrer. I starten af april følger påskeliljerne og nogle af de tidlige tulipansorter. Omkring midten af april er det lil-jernes og hyacinternes tur, mens tulipanerne plejer at blomstre fra midten af april frem til den første uge i maj. Man finder blomstermarker i området ved kysten mellem Leiden og Den Heider. Andre smukke blomsterområder ligger ved Enkhuizen (Bovenkarspel, Andijk) og i provinsen Flevoland (Noordoostpolder, østlige Flevoland). Af de lokale tu-ristbureauer i blomsterdistriktet kan man få tips omkring vandrestier, cykelture og bilruter i disse områder. Almindeligvis blomstrer frugttræerne også mellem midten af april og midten af maj. I den sydlige provins Limburg blomstrer træerne for det meste en uge tidligere end i de øvrige dele af landet. De fineste områder er Betuwe (Gelders Rivierengebied), Zuid-Beveland (mere information kan fås af turistbureauerne i Goes och Yerseke) samt Zuid-Limburg (Eijsden, St. Geertruid, Gronsveld).
 
 
 
 
Kina - Handel på grænsen
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
I det sydlige Kina har man stadig grænsestati-on mellem byen Zhuhai og den tidligere portu-gisiske koloni Macau, og der kræves visa for at passere for udlændinge. Så skal man til området, - så skal man huske også at få visa specielt til Macau.
Men grænseovergangen er også en grænse for kineserne, og der er en trængsel og trafik beg-ge veje hver dag, for afhængigt af på hvilken si-de af grænsen man bor - så er der noget biligt at hente på den anden side.
På selve grænse-stationen er der nærmest bygget en hel "handelsby", og det i flere etager - og med de fle-ste under jorden. Her findes alt fra restauranter til tøjbutikker, - fødevarebutikker, specielle delikatesser fra såvel Kina som også Macau,  og hvad man så ellers kan tænke sig.
 
 
Få en chokolademassage
 
Af Kurt Hardi
 
Den belgiske chokolade er god og velkendt, og ganske til at nyde. Der e rnok heller ingen tvivl om, at massage er godt for krop og sjæl, - og hvordan mon denne kombination så ik-ke vil være. Det kan man prøve nu, for i landet, der er kendt for det surreelle og for  cho-kolade, burde det ikke komme som en overraskelse, at man kan få en "massage au cho-colat".
The Brussels Therapy Centre tilbyder en palette af internationale massage-behandlinger, - inklusiv denne belgiske specialitet.
Chokolade-behandlingen er en total nedsænkning i det ultimative gourmand-produkt med de naturlige antioxidanter i chokoladen til at stimulere endorfiner og velvære. For choko-holikere er det et must.
Prisen for halvanden times massage er 90 €. Yderligere info: Brussels Therapy Centre
 
 
 
Folkets hus i Bucharest
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Et imponerende bygningsværk ude som inde - et af verdens største, og samtidig et monument og minde om perioden med Nicolae Ceauşescu, statsoverhoved i Rumænien indtil hans dramatiske afgang i 1989.  Slottet, som han lod bygge, blev også kaldt Marmorpaladset, som var en stor kontrast til den fattige del af Rumæniens befolkning.
Slottet er et marmorpalads med et utal af krystallysekroner, hvor de tungeste vejer op til tre ton, og så stort, at det er nemt for selv ansatte at fare vild, når man er rundt der inde. Folkets Hus, som det også kaldes, blev også udstyret med et glastag i en af de min-dre sale - et glas-tag, som kunne åbnes og en helikopter lande i salen. Det nåede Nicolae Ceauşescu  dog ikke at benytte sig af, da oprøret var i fuld gang i Rumænien.
Med en udsigt fra en af balkonerne i Folkets Hus fornemmer man den storhed han ønskede, for her ser man ned over sejrsboulevar-den, - der mere end sikkert nok er inspireret fra Paris med den berømte Champs Elyssee. Folkets Hus med omkringliggende byg-ninger er nu efter tænkt som værende til at huse forskellige regeringskontorer.
 
 
Kriserestaurant i Bruxelles
 
I Evere, der ligger i udkanten af Bruxelles, er der åbnet en krise-restaurant. Som konse-kvens af at mange ikke har råd til at gå ud og spise pga. den finansielle krise, har restau-ranten The Come Back besluttet, at gæsterne selv kan bestemme prisen på deres mad. Man kan vælge fra en relativt simpel menu, og det er kun drikkevarerne, der har en fast pris. Konceptet er inspireret fra en restaurant i Montreal, Canada, hvor ejeren indførte dette prissystem og øgede sin indtægt med 14 procent.
Restaurantens adresse er: The Come Back, Sint-Vincentiusstraat  106, 1140  Evere.
 
Tag toget til og fra Bruxelles Lufthavn
 
Nu er det muligt, at tage toget fra eller til et hvilket som helst sted i Belgien til Bruxelles Lufthavn og kun betale €11 for en envejs-billet på anden klasse.
Det eneste det kræver, er at man kan be-vise, at man vil flyve fra eller er ankommet til Bruxelles Lufthavn.
 
 
Flamske øl vinder inter-nationale priser
i Hong Kong
 
International Beer Award of Hong Kong er blevet afholdt, - og her tog tre flamske øl en pris med hjem. De tre vindere var:
Brewery Lindemans, Framboise (hindbærøl): Bedste frugtøl.
Hoegaarden: Bedste, lette specialøl med mindre end 6 % alkohol (Belgian Standard Strength Specialty Beer).
Huyghe i Melle, Delirium Tremens: Bedste stærke øl (Belgian Style Strong Ale).
 
 
 
Stenskulpturpark med tempel på Hengqin Island, Zhuhai, Kina
Foto: Kurt Hardi
 
 
Royal Phuket Marina, Thailand.
Foto: Kurt Hardi
 
Kinesere med numre
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Der er numre i de kinesere. Det gælder i hvert fald, når det handler om deres num-merplader til bilerne. Det ser man især i det sydlige Kina, og ikke mindst i byen Zhuhai, der også er grænseovergang til den tidlige-re portugisiske del Macau, hvor man kan opleve biler, der kører med op til tre num-merplader.
Forklaringen er ganske enkel oplyste en af de i øvrigt mange venlige og hjælpsomme kinesere, hvor det i øvrigt er svært at finde een, der kan tilstrækkeligt med engelsk. Det handler om de biler/køretøjer, der be-væger sig meget over grænserne - de får nummerplader til Kina og ellers også til Macau og Hong Kong.
Ja - så enkelt kan det gøres.
 
 
Shop-Overblik til handel i Bruxelles
 
Bruxelles har et væld af spændende butik-ker, men det kan nogle gange være svært at skabe sig et overblik, hvis man søger ef-ter noget specifikt. Det er nu blevet langt nemmere med den nye hjemmeside - www.shopinbrussels.com 
 
 
Vagtskifte ved paladset i Monte Carlo. Foto: Kurt Hardi
 
 
Byen med de mange oaser
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Den flandernske by Brugge har gennem ti-derne haft stor betydning som bindeleddet mellem syd og nord, og byen var i 1500 tal-let endda større end Paris og London, oply-ser en af byens guider gerne med stolthed. Selvom Brugge i dag med sine 120.000 indbyggere ikke længere hører til "storbyerne", - så er det nu en by, der er stor på kultur og som byder på meget for besøgende hvad enten man ønsker at overvære en af de mange koncerter i den nye store koncertbygning på tor-vet Zand, besøge et af de mange museer som f. eks. Chokolademuseet, der fortæller hi-storien om den velkendte belgiske chokolade eller museet på bryggeriet Straffe Hendrik, der i øvrigt også har en ganske glimrende restaurant. Mange af de belgiske bryggerier har restauranter eller cafeer tilknyttet bryggeriet.
Brügges indre by er omgivet af kanaler som fungerede som voldgrav i tidligere tider. Ka-nalerne bliver flittigt brugt af byens gæster, der sejler rundt i turbåde og nyder den smukke flamske arkitektur, som er bibeholdt også i bygninger fra 1900 tallet. Andre igen tager tu-ren i en af de mange hestevogne eller til fods rundt i byens gader, stræder og mange små oaser. Brugge har omkring 30 store og små torve, som alle giver et flot udsyn til kendte bygninger eller monumenter, som Saint Salvators Katedralen, som det tog 300 år at bygge eller Klokketårnet på torvet Markt, som det ligeledes tog 300 år at bygge.
Har man været en tur rundt i byen og trænger for et hvil, enten for et måltid mad eller en forfriskning. Så er Brugge et ganske velassorteret sted at gøre det. Byen har et utal af re-stauranter, brasserier, tearooms, snackbars og cafeer, der byder på alt fra specielle flam-ske retter til gastronomiske tryllerier på trendy steder. Så skal man heller ikke glemme, når nu man er kommet af sted, at smage på det belgiske øl. Belgien er kendt for deres mange bryggerier, - så det er kun at vælge smagen. Et af Brügges ældste serveringssteder, Brugs Beertje, kan blandt andet tilbyde 300 forskellige slags øl.
Brugge har årligt mellem 4 og 7 millioner turister, og når tallet ikke kan gøres mere nøjag-tigt op, - så skyldes det, at en stor del er endags turister, som enten har Bruxelles som ud-gangspunkt eller en anden by. Brugge ligger kun 89 km fra Bruxelles.
 
 
 
Byen der har noget
for enhver smag
 
I Budapest sker der altid noget
 
Tekst og foto: Kurt Hardi
 
Besøger man Ungarns hovedstad Budapest, så kan man være sikker på, at der altid er noget at se, deltage i eller foretage sig. Byen er rig på muligheder, og der findes noget for enhver smag.
Det kan samtidig være svært at vælge mellem de omkring 200 museer og gallerier, 40 te- atre, operaen og de 7 koncertsale, der byder på et rigt program. Samtidig skal man ikke glemme den ungarnske gæstfrihed, som man i såvel det daglige som ved restaurantbesøg får mulighed for at smage på, hvor man også kan møde sigøjnermusik eller den levende folkekultur med fyrig ungarnsk folkedans.
Budapest er blevet kaldet Donaus dronning, og det er nok ikke helt tilfældigt, at byen har fået dette navn. Budapest er en af verdens smukkeste byer takket være den unikke belig- genhed, hvor Donau bugter sig mellem det bakkede Buda og det flade Pest, som både kan nydes fra Donau, fra land eller på en af de ni broer, der forbinder de to dele af Buda-pest
Byen er utrolig med de mange tilbud og udflugtsmål. – Borgkvarteret med Kongeslottet, Mathias-Kirken samt Gellért-bjerget med Citadellet, - og så er der grotter, naturparker og helsebringende varmekilder midt i den levende storby, der har to millioner indbyggere. Man skal jo ikke glemme, at Ungarn er ”kurbadenes land”. I hele landet er der ca. 1.300 kilder, heraf alene ca. 80 i Budapest. Kurbadene er også populære, - og man skal jo ikke være syg for at kunne nyde naturens gaver.
 
 
 
Skandinavisk restaurant i Bruxelles
 
Nu kan skandinaviske turister eller embedsmænd med hjemve få en kulinarisk oplevelse i Bruxelles, der nok skal dæmpe den værste længsel mod koldere breddegrader. Nu er der nemlig åbnet en skandinavisk restaurant kaldet Up North med det formål at servere en personlig version af skandinavisk cuisine. Det er den norske ejer Egil Haaseth, der står bag initiativet.
Adresse på restauranten er Up North, Hoedenmakerstraat 36, 1000 Bruxelles, Tlf: +32 2 50 27 729, og der er følgende åbningstider  - Tirsdag til lørdag: 12.00-14.30 og 19.00-22.30.
 
 
 
På besøg hos Dracula
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Når snakken falder på Rumænien, så tænker de fleste straks også på Transsylvanien og den kendte Dracula eller Vlad Tepes, som var det navn han havde. Det latinsprogede land Rumænien, som er placeret mellem sla-viske lande i Østeuropa har gennem tiderne været besat af flere andre nationer, og i en af de perioder var Vlad Tepes en af de store frihedskæmpere, og han skånede ingen af de indtrængende besættere, - og fik derfor tilnavnet Dracula.
Så er man på besøg i Rumænien, så er det oplagt også at stifte nærmere bekendtskab med Dracula, hvor flere ste-der klart promoverer sig på hans navn.
Slottet i Bran bliver kaldt "Draculas slot", - og udenfor fin-des der et stort marked, hvor der kan handles rigtig mange spændende ting fra Rumænien, og til helt fornuftige priser. Vlad Tepes har også været på slottet, - men vistnok helt ufrivilligt - som fange. Hans eget slot kan besøges i byen Taragoviste, hvor slottet for det meste er en ruin, og kun en port, et forrådstårn og slotskirken stadig står og er bevaret til glæde for såvel turister som en stor og kendt del af den rumænske historie.
 
 
 
Gent har fået sit eget bryggeri
 
Bryggeriet ”Gruut” er navnet på det første og foreløbig eneste bryggeri i Gent. Bryggeriet ligger i den tidligere café ”Igor” i Grote Hudevetters-hoek mellem byens historiske centrum og kunstnerområdet. I gamle da-ge husede bygningen en vævemølle.
”Gruut, Gentse Huisbrouwerij” er et åbent bryggeri. Brygningen foregår i midten af rummet, og hvem som helst kan komme og se det. Brygningen følger en gammel opskrift fra middelalderen, hvor øllet er baseret på en blan-ding af krydderier og ikke humle som normalt. Selve brygningen foregår i lukkede kedler -  man kan stadig lugte, at øllet bliver brygget, men der kommer ikke ubehagelig lugt ud af kedlerne. Gæster kan få smagsprøver ved brygningskedlerne, og der gives information om brygningsprocessen.
I ”Gruut” bager de også deres eget brød. Brødet er baseret på kornet, krydderierne og malten, som er blevet tilovers fra brygningsprocessen.
Ejeren af bryggeriet, Annick De Splenter, fortæller, at brygning er en familietradition, og at hun længe har ledt efter passende lokaler i Gent. Hun kommer ikke oprindelig fra Gent, - men kærligheden bragte hende dertil, og hun har ikke fortrudt flytningen til byen, fordi hun blev forelsket i Gent med det samme.
Gruut-øllet findes i tre varianter: Gruut Belgisch Blond, Gruut Belgisch Wit og Gruut Belgisch Amber. Gruut Belgisch Bruin og Inferne er på vej…
 
 
 
Direkte fly fra Danmark til herlige Lofsdalen
 
Midt i Härjedalen ligger den svenske skiperle Lofsdalen, der stadig er ukendt for mange danskere. Men det kan der rådes bod på nu med direkte fly fra København til skisports-stedet med Sveriges tredjestørste faldhøjde og fantastiske begynderbakker.
Den svenske skidestination Lofsdalen har alt, hvad hjertet begærer til den perfekte vinter-ferie: Stor faldhøjde, et varieret pistekort med i alt 27 kilometer pister, herlige naturomgi-velser midt i Härjedalen og ikke mindst masser af sne. Det skal mange flere danskere have mulighed for at opdage, og derfor introducerer Lofsdalen i år direkte fly fra København til Sveg i samarbejde med flyselskabet NextJet og det danske rejsebureau Fjällferie.
Fra Sveg er der kun en times transfer til Lofsdalens vintereventyr.
 - Vi har de seneste år fået flere og flere danske gæster, og nu er tiden moden til, at endnu flere danskere får øjnene op for de mange kvaliteter der er i Lofsdalen, og derfor satser vi på direkte fly, siger Katarina Lidberg, turistchef i Lofsdalen.
Det direkte fly fra København har afgang om lørdagen og kommer fortrinsvis til at flyve i januar og februar. I transferbussen fra Sveg til lufthavnen vil en guide udlevere nøgler til lejligheden eller hytten, uddele liftkort og vel fremme i Lofsdalen venter et fyldt køleskab, så det er bare at klikke skiene på, sætte sig i den moderne 6-stolelift og kaste sig ud i de alpine udfoldelser.
 - Lofsdalen er perfekt til den typiske danske skifamilie. Bakkerne er varierede og her er en stor faldhøjde, - samtidig ligger alt indenfor en overskuelig afstand og her er småt og hyggeligt, siger Katarina Lidberg og fortsætter - men vi vil hele tiden stræbe efter at blive endnu bedre, og derfor har vi i år blandt andet ansat danske skilærere, så de danske gæ-ster får en endnu bedre oplevelse.
Hos det danske rejsebureau Fjällferie glæder direktør Peter Andreasen sig over den ny flyrute.
 - Lofsdalen er for mange stadig lidt af en hemmelighed. Men det er et fantastisk skiområ-de for masser af danskere. Et godt område for begyndere og let øvede på den nederste del af bjerget, og samtidig masser af udfordringer for dygtigere skiløbere på toppen, siger direktøren, der håber, at flyet mellem København og Sveg vil betyde, at mange flere dan-skere vil stifte bekendtskab med Lofsdalen.
For mere information om Lofsdalen: www.lofsdalen.com
For mere information om Fjällferie: www.fjeldferie.dk
For mere information om vintersverige http://skiferie.visitsweden.com/
 
 
Museum om 1. Verdenskrig et af verdens cooleste
 
Den britiske avis Sunday Times - har lavet en liste over verdens 12 cooleste museer. In Flanders Fields-museet i Ieper er blandt disse.
Blandt udvalgskriterierne for Sunday Times er, at museerne på listen har interaktive udstil-linger, virtuelle guides, film, DJ’s.
På museet i Ieper får man en højteknologisk billet, der indeholder info om en af 350 sol-dater eller civile, hvis historie er blevet indspillet af kuratorer, og fra start af ved du ikke, hvordan krigen har påvirket din karakters liv, men når du går gennem udstillingen, kan du scanne dit kort ved de forskellige udstillinger, og din skæbne udspiller sig. 
I området omkring Ieper blev nogle af de blodigste kampe under 1. verdenskrig udkæm-pet. Det er netop her, hvor kemiske våben, sennepsgas, for første gang blev brugt i krig. Det franske navn for byen, Ypres, betyder netop sennepsgas.
Med de sidste veteraner fra 1. verdenskrig forsvinder også de sidste vidner fra den gru-somme krig. I Ieper-området vil der for disse slag for evig tid være ét stille vidne -  front-linien. In Flanders Fields-museet fuldender en rejse til området, da man her på en interak-tiv og pædagogisk måde rekonstruerer krigen. Museet er med i pensummet for alle briti-ske skolebørn og kan også anbefales til alle andre.
Hvis man er typen, der planlægger god tid i forvejen, er det måske godt at vide, - at mu-seet lukker for restaurering 12. november 2011 og åbner først igen i april 2012 for at væ-re klar til events om 1. verdenskrig.
De andre museer på listen er: The Darwin Centre i London, The Science Museum i Lon-don, Beamish co i Durham, Musee de Quai Branly i Paris, Nemo i Amsterdam, Vasamu-seet i Stockholm, Kennedy Space Center i Orlando, American Museum of Natural Histo-ry i New York, Newseum i Washington DC, Australian National Maritime Museum i Sydney og Zigong Dinosaur Museum i Kina ( Sichuan provinsen)
Yderligere info:
In Flanders Fields museum: www.inflandersfields.be 
Sunday Times: www.timesonline.co.uk 
 
 
 
Sommeroplevelse på havet
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Det sydfynske har meget at byde på, og er rig på et stort varieret udbud af forskelligartede oplevelser, - så næsten uanset hvilke ønsker man har - så er det i dette hjørne af Danmark, de kan blive indfriet såvel for lokale, som for de mange turister, der vælger at besøge sydfyn hvert år. Blandt andet - hvad er mere naturligt end at komme på havet, ud i det skønne sydfynske øhav, - og her er Maritimt Center igen klar med en helt speciel  op-levelse - en sommeroplevelse, hvor man fra de sydfynske byer kan tage på tur med enten Skonnerten Meta (billedet) eller Paketskibet Mjølner.
Der er allerede kommet et program for de enkelte sejladser med de to gamle træskibe, - og her er det oplyst, at Meta sejler fra Svendborg på mandage og tirsdage, og fra Faa-borg på onsdage, torsdage og fredage. Mjølner sejler fra Marstal på tirsdage og torsdage, fra Ærøskøbing på onsdage og Rudkøbing på fredage.
Sejladserne vil blive i skolernes sommerferie, og starter fra den 28. juni og frem til den 13. august. Så er man til havluft og atmosfæren på et rigtigt træskib med sejl - så er der mere end rig  mulighed for at opleve gennem hele sommeren.
 
 
Flandern byder på øl i topklasse 
 
Af Kurt Hardi
 
De fleste øldrikkere / nydere kender til det og har smagt det – et eller flere mærker af øl fra Belgien – mere korrekt sagt – fra et af Flanderns mange små og store bryggerier. Det velsmagende øl fra Flandern har været populært, hvoraf kan nævnes et par af de mere kendte mærker som Stella Artois og Leffe, og øllet fra Flandern har været med som pio-nerer til at bringe udbredelsen af udenlandsk øl på mange borde herhjemme, og helt sik-kert været inspiration til flere microbryggerier.
At øllet fra Flandern hører til ”det gode øl” blev også bevist med præmieringen af Tripel Karmeliet fra Bryggeriet Bosteels i Buggenhout, der har vundet den prestigefyldte pris i World Beer Award (WBA), hvor øllet først blev kåret som vinder af ”gold/blond strong pale – abbey”, og siden hen i underkategorien ”World´s best strong pale ale”, og til sidst som ”World´s best pale ale”.
Tripel Karmeliet er en historisk øl fra 1600 – tallet.Bryggeriet kan besøges, men kun i grupper på mindst 20 personer, og efter aftale. Besøget koster 3,5 EUR per person.
 
 
 
Rekordstort antal danske besøgende i Sverige i 2009
 
VisitSweden har det seneste år haft et målrettet fokus på at få danskerne til at holde ferie på den anden side af Øresund og i særdeleshed i det sydlige Sverige. Nye statistikker for hele 2009 viser at indsatsen har bå-ret frugt med en stigning på 23 procent i hele Sverige og for det sydlige Sverige er antallet af danske overnatninger steget med imponerende 50 procent svarende til 730.686 danske overnatninger. Aldrig før har så mange danskere holdt ferie i Sverige. Næsten hver måned sidste år steg antallet af danske overnatninger på hoteller, feriebyer, vandrerhjem og cam-pingpladser i det sydlige Sverige i forhold til det foregående år. Over hele Sverige steg an-tallet af overnatninger fra Danmark med 23 procent til i alt 1.258.908 overnatninger, mens antallet af danske overnatninger i Sydsverige rundede 730.000 svarende til en stigning på 50 procent. Det viser helt nye tal fra det svenske Tillväxtverket, som fører statistik over  overnatninger i Sverige.
- I en tid med recession og lavkonjunktur vælger mange rejsende de nære destinationer og de kortere ture. Derfor valgte vi at sætte fokus på det danske marked med afsæt i Syd-sverige og har investeret intensivt i marketing og PR for at få endnu flere danskere til rejse til Sydsverige. De nye statistikker viser at det arbejde har båret frugt, siger Thomas Brühl, administrerende direktør for VisitSweden
Satsning med at få flere danskere til at rejse til Sydsverige, der er VisitSwedens største in-vestering på et enkelt marked til dato, er sket sammen med hele syv regioner i det sydlige Sverige, byerne Malmö og Göteborg samt fire transportører, og tilsammen er der sidste år investeret hvad der svarer til 22 millioner svenske kroner i målrettet markedsføring af hele det sydlige Sverige.
- At gøre det sydlige Sverige til danskernes andet hjemmemarked var en stra-tegisk beslut-ning, vi traf i partnerskabet, hvor vores analyse viste, at danske-rens ferievaner hjemme i Danmark matcher det, som det sydlige Sverige har at tilbyde. Danskernes indenrigsrejser tegner sig for omkring 50 procent af danskernes rejseforbrug. Tager du en køretur fra København til et popu lært feriemål som Skagen tager det nemt 5 timer. Det er interessant i vores per-spektiv - for uanset hvor du er i Danmark kan du komme til det sydlige Sverige på under 4 timer og oftest meget kortere, siger Niels Mouritzen, chef for Region Nord i VisitSwe-den, og han tilskriver samarbejdet mellem både store og små aktører en stor del af æren for det flotte resultat.
- Vi har fundet en model, hvor branchens store og små aktører og organisationer kan bi-drage med ressourcer, der matcher til deres formåen og derigennem bidrager positivt til den samlede indsats. Det har skabt et unikt samarbejde, hvor også små og store virksom-heder i privat og offentlig regi arbejder sammen på tværs af regionale grænser for at skabe et endnu bedre samlet resultat, siger Niels Mouritzen.
Fakta:
De nævnte overnatningstal gælder for hoteller, hytte-byer, vandrehjem og camping.
 
 
Alle fotos & tekster på websitet er under lov om copyright
og rettighederne
tilhører den enkelte fotograf eller journalist