Alegia Press - Around the world
 
Sydfyns Avisen på egen adresse
 
Af Kurt Hardi
 
Sydfyns Avisen, som er en del af Freelancebureauet Alegia Press, har hidtil været placeret under Alegia Press og på dettes webside www.alegiapress.com - Men fremover har Syd-fyns Avisen nu sin egen webside www.sydfynsavisen.dk . Redaktionen vil med udgangs-punkt i byerne Faaborg og Svendborg fortælle om hvad der sker af både stort og småt i det sydfynske samt hvad der kan have interesse fra det øvrige Fyn og naboområder – almen som arrangementsmæssigt.
Der ud over fortsætter Sydfyns Avisen med specialsider som blandt andet Rejser og Thai-land, der jo er et stort oversøisk rejsemål for mange danskere hvert år. ”Going out/I byen” fortsætter og ”Events/Det sker” kalenderen vil løbende blive opdateret efterhånden som oplysningerne kommer redaktionen i hænde.
Sydfyns Avisen er på den nye adresse under opbygning, og forventes fuldt opdateret i lø-bet af første halvdel af april måned. Herefter bliver Sydfyns Avisen jævnligt opdateret som hidtil.
 
 
Sydfyns Avisen skifter adresse
 
Af Kurt Hardi
 
Sydfyns Avisen er ved at skifte til en ny webadresse, og det vil blive i starten af april, at det endelig sker. Den nye adresse bliver www.sydfynsavisen.dk 
Der bliver hele tiden arbejdet paa den nye opbygning og ellers til og med de samme sider som der er nu.
 
 
En stor tak til Nanna
fra Kasper Nielsen
 
Tekst & Fotos: Kurt Hardi
 
Ved det seneste VIP-arrangement i Faaborg HK, der var optakt til kampen mod Skive, - fik Kasper Nielsen personligt muligheden for at sige tak til Nanna Flinterup Madsen, - der oprettede Facebook-Gruppen "Opbakning til Kasper Nielsen" efter, - at der var kommet beskyldninger mod Kasper Nielsen i forbindelse med GOG´s økonomiske krise.  
Nanna syntes det var meget uretfærdigt, - og med en hurtigt vok-sende gruppe viste hun, at det var hun ikke alene om at mene.
Kasper Nielsen kvitterede med en stor tak, samt en signeret spil-lertrøje, en stak fribilletter og blomster, - inden han gik i hallen til opvarmning og en første kamp på hjemmebane - mod Skive, der som bekendt blev besejret med 29-26.
 
 
 
 
Ny kulturklub i Faaborg
 
Af Kurt Hardi
 
Der er  startet en ny "kulturklub" i Faaborg - gennem Elmerdahl Bureauerne  har en ny klub, der beskæftiger sig meget med underhold-ningskulturen, set dagens lys.  For hvad forbinder man egentlig med ordet kultur. - Det er vel nok et ord, der i visse sammenhænge er blevet lidt misbrugt, og måske taget lidt patent på.  Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede".  Så selvom de fleste tænker vel nok i baner som maleriudstillinger, teaterforestillinger, klassisk musik eller for eksempel fore-drag. Så er begrebet det dyrkede, og så er der ifgl. Elmerdahl Bureauerne meget mere ´til ordet kultur end som så. Det kan f.eks. være stand-up, revy, rock/pop koncerter, indie-musik eller noget så specielt som den specielle gangart, der bruges på "catwalk'en", - da den er tillært - altså kultur - i modsætning til normal gang.
Derfor har bureauet oprettet en kulturklub med tilbud til alle, der er interesseret i kulturelle arrangementer i Faaborg-Midtfyn området. Bliver man medlem af KulturFaaborg.dk, - så får man tilsendt information om forskellige kulturelle arrangementer i området før de bliver annonceret. Der vil - for en del af arrangementernes vedkommende - også være en billige-re billetpris for klub-medlemmer. Det er gratis at blive medlem af KulturFaaborg.dk
Man kan blive medlem af foreningen ved at tilmelde sig på kulturfaaborg@elmerdahl.dk -med følgende oplysninger: dit navn, din adresse, dit telefonnummer samt evt. din e-mail adresse. Har man ikke en e-mail, kan man ringe til bureauet og få tilsendt en tilmeldelses-blanket.
For at komme på Kultur Faaborg er betingelsen, at det er billetsælgende kulturelle arran-gementer, der så kan blive vist online på KulturFaaborg.dk. Man skal blot sende de nød-vendige oplysninger om arrangementet på e-mail: kulturfaaborg@elmerdahl.dk
Man kan se nærmere om arrangementer på www.kulturfaaborg.dk- hvor der p.t. er op-lysninger om disse arrangementer: Mick Øgendahl Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 19 på Hotel Faaborg Fjord, Faaborg Sommer Rock lørdag den 29. maj 2010, Horne Markedet Den 27. - 28. - 29. august 2010på Horne Stadion / Egsfield Ground.
 
 
 
CV Jørgensen giver ekstra koncert på Fyn
 
Der har været meget stor rift om billetterne til koncerten med CV Jørgensen i Den Fynske Landsby søndag den 27. juni, - så Elmerdahl Bureauerne har derfor fået arrangeret endnu en koncert på Fyn - eller mere korrekt i det sydfynske.
Det bliver lørdag den 10. juli i parken på Valdemars Slot, - og billetterne er allerede sat i salg.
Læs mere under Going out / I byen
 
 
 
Politiet har nu lukket "isvejen" til Bjørnø
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Politiet satte søndag afspærring op langs kanten til Faaborg Fjord for at hindre, at folk be-gav sig ud på isen for at gå de 3 km til Bjørnø. Det skete på baggrund af meldinger om at isen var begyndt at knage og give lyd fra sig, - samt at der sidst på lørdag eftermiddag rev sig en stor isflage løs nær sejlrenden, hvorfor også en helikopter fra Søværnets Operative Kommando blev sendt i luften for at afsøge hele farvandet mellem Faaborg og Bjørnø, - og fra omkring kl. 18.15 genlød luften over Faaborg Fjord lyden fra redningshelikopteren, der med projektører gennemsøgte hele farvandet for at sikre, at der ikke var mennesker på isflagen. Det var der ikke.
Men isvejen til Bjørnø er nu indtil videre lukket indtil Beredskabscefen i Faaborg-Midtfyn Kommune har godkendt forholdene.
 
 
Folkevandring over isen til Bjørnø
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Efter at Faaborg Fjord var blevet delvist lukket og dækket af et tykt istæppe, så var det ventet, at så snart, der var afstukket en rute, så ville folk valfarte fra nær og fjern for at tage den ca. 3 km lange tur over isen til Bjørnø ud for Faaborg, - som det sidste gang kunne lade sig gøre for 14 år siden. Så når det endelig sker - så er det også en attraktion, - som mange gerne vil tage del i.
Fra lørdag morgen og til sen eftermiddag begav flere tusinde fynboer og mange udenø´s folk sig ud på isen, og invaderede Bjørnø, der normalt har cirka 30 indbyggere. Men de var også klar med varme drikke og fastelavnsboller og en åben pølsevogn på øen for at servicere de mange gæster.
Dagen igennem var det en sand folkevanding af såvel folk som havde prøvet turen før som også, nok de fleste, som skulle tage turen for første gang. Men uanset om man hav-de prøvet turen før, - så er det en helt speciel oplevelse at tage turen, når det endelig sker.
Hvis frosten fortsætter, - så er der en stor chance for, at også isvejen åbnes igen, så de man-ge, som ikke nåede over før-ste gang, - de kan så tage turen senere, - nok sammen med flere, - der allerede har været på isen for at besøge Bjørnø. Blandt andet mange lokale går turen flere gange.
 
 
 
Bjørnø-Færgen sejler igen
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Bjørnø-Færgen "Lillebjørn" var ellers meldt ude af drift i op til 4 uger på grund af, at den havde fået ødelagt en skrue i isen, og der var lang leveringstid på en ny. Men heldigvis for bjørnøboerne var der en person, der kunne huske, at der var en reserveskrue, - og så er "Lillebjørn" igen på farten og sejler helt efter  is-planen, så Bjørnø fortsat kan få fragtet proviant og andre fornødenheder til og peroner til og fra øen også ad søvejen.
 
 
 
Planlægningen af Fynske Fristelser 2010 godt i gang
 
Arkivfotos: Kurt Hardi
 
Fynske Fristelser 2010 fylder allerede meget i hovedet på flere af de involverede personer i arbejdsgrupperne bag det store arrangement, der sidste år havde premiere på Havnen i Faaborg.
Et fynsk fødevaremarked har set dagens lys, - og det er tanken at det bare skal vokse sig større og bedre år for år. Sidste år havde vi 28 udstillere, og det håber vi på at kunne for-doble i år, udtaler Projektleder Dinna Andersen. Vi har p.t. ”kun” udsendt en mail til de producenter vi har registreret på vores emneliste, og det har allerede givet 12 tilmeldinger. Det lover godt.
- Jeg tror at mange lige har, skulle se det hele an sidste år, og hvis det viste sig at blive en succes ville de deltage i år, siger Dinna An-dersen. Vi starter med at ringe ud til producenterne her i marts, for at sælge vores stande, og håber på at være færdige tidligere i år, -end vi var sidste år. Det vil gøre planlægningen meget nemmere. - Skulle der så komme udstillere i sidste øjeblik, skal vi også nok finde plads til dem, - men det ville være rart at have 90 % på plads inden sommerferien.
Arbejdsgruppen bag Fynske Fristelser består af ca. 20 engagerede frivillige, og sidste års projektleder Dinna Andersen har også valgt at forsætte.
- Det er et fantastisk spændende projekt at være med til, og opstarten sidste år, har givet os en masse erfaring at arbejde videre med. Jeg er blevet spurgt om,  jeg ikke ville være med igen i år, og det har jeg sagt ja til. Dette er et arrangement, som er med til at profilere hele Fyn som en kulinarisk og kulturel perle. Vi kan være med til at give Faaborg et arran-gement, som tiltrækker mange besøgende udefra, - og som giver en masse positiv omtale. Det er vigtigt i disse tider, hvor meget handler om det negative – lukninger, finanskrise og arbejdsløshed siger Dinna Andersen.
Fynske Fristelser 2010 er i år igen at finde på Havnefronten i Faaborg. Datoen bliver fra den 20.-22. august, - og i år er alle 3 dage med fødevaremarked. Der vil igen i år, blive spændende kulinariske oplevelser i Restaurantteltet, og underholdning af Fynske kunstne-re på scenen.
På hjemmesiden www.fynskefristelser.com  kan man allerede nu læse meget mere om ar-rangementet.
 
 
 
 
Kampagne for sydfynske LO - medlemmers fordelskort
 
LO Sydfyn har ansat den tidligere formand i LO Sydfyn Niels Christian Nielsen, til at be-søge relevante butikker, klinikker og spise-steder for at for-tælle om de fordele de frem-tidige LO-plus partnere får, ved at indgå i et samarbejde med LO-Plus.
Den kommende måned, kan lokale butikker, klinikker og spisesteder m.fl. i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommu-ner derfor blive kontaktet af LO Sydfyn, med henblik på at indgå aftale om besøg af Niels Christian Nielsen.
Niels Christian Nielsen glæder sig til arbejdet, og er overbevist om, at der vil blive indgået mange gode aftaler til gavn for kommende LO-plus partnere og LO-medlemmerne.
950.000 LO-medlemmer på landsplan, hvoraf ca. 18.000 hører til i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner er allerede udstyret med et LO-plus betalingskort, som giver fordels- og medlemsrabat mange steder, bla. ved Skousen, Lalandia, Nyt Syn, Dansk Bilglas, Bygma, Dansommer og flere rejsebureauer m.fl.
LO Sydfyn finder det relevant, at også forretninger, klinikker, spisesteder m.v. i vores lo-kalområde er omfattet af fordels- og rabatordningen.
LO Sydfyns formand Tonni Hansen ser det næsten som en forpligtigelse, at LO Sydfyn sikrer, at LO-medlemmer på lige vilkår med andre medarbejdergrupper, kan opnå fordele og rabatter.
- Derudover vil det også gavne vort lokale erhvervsliv, butikker, turisme m.v., hvis vi mar-kedsfører os massivt i forhold til de 950.000 indehavere af LO-Plus kortet, siger Tonni Hansen.
LO Plus er et forholdsvis ungt selskab, men antallet af samarbejdspartnere stiger kraftigt. LO-Plus går ikke efter profit, men er etableret som et tilbud til LO-medlemmer og samar-bejdspartnere. LO medlemmerne får fordele/rabatter og samarbejdspartnere får markeds-føring - ikke bare lokalt, men også på landsplan og en udvidet kundekreds.
 
 
 
 
Storbrand i Expert
i Faaborg
 
Af Kurt Hardi Gadeberg
Fotos: Alegia Press
 
Den store Expert butik i Faaborg brændte søndag, hvor brandvæsenet havde travlt med dels at få slukket ilden og hindre at branden fortsatte til de nærliggende huse i den gamle Vestergade i Faaborg.
Omkring klokken 11 søndag formiddag fik ejer Jørn Jespersen alarmmelding, og da han kom til butikken kunne han konstatere, at der var kraftig røgudvikling, hvorefter der blev slået alarm, og rekvireret redninsmandskab samt politi, der rykkede ud med seks mand, for også at kunne afspærre fra de omkringliggende gader.
- Jeg har slet ikke ord for det her, sagde Jørn Jes-persen, der sammen med andre på afstand kunne betragte, hvordan redningsmandskabet forsøgte at få slukket branden, og begrænse ildens udvikling.
 
 
 
 
 
Politiet kunne ikke umiddelbart fortælle, hvad årsagen til branden kunne være, - og det vil blive undersøgt, når først brandstedet er blevet koldt, og der kan komme teknikere ind for at undersøge brandstedet.
 
 
 
 
 
Snemændenes muligheder
 
Af Kurt Hardi Gadeberg
Foto: Jeanette Maria Dyrup
 
Vi sukkede efter at få sne denne vinter - især op til højtiderne, - og det fik vi, og der kommer mere end-nu. Vi har fået vinter, - og den har bidt sig fast og sy-nes ikke at ville slippe igen, - og mange begynder at se frem til de mere varme tider. Men vejrudsigten siger det anderledes, - flere centimeter sne er på vej, - og det starter med en snestorm, - og det får nogen så glæde af bagefter, - der er nok mange børn, der skal i gang med at lave snemænd, som Nicklas på billedet, - der er gået i gang med at lave sin egen "snemands-skulptur park" i Lundby på Taasinge.
 
 
 
Konfirmander på podiet 
 
Tekst & foto: Kurt Hardi 
 
Der har været konfirmandmodeshow i Vero Moda butikkerne i Faaborg og Svendborg, der også havde deltagelse af butikken Pieces, - hvor man ved begge modeshows blandt andet kunne vinde et sæt andendagstøj til en værdi af 1000 kr. - og der ud over, så var der mange andre flotte gaver ved begge mode-shows. 
Modeshowene var klar med forårets trend i shows, - der bød på looket til såvel konfirma-tionsdagen som også andendagen, - og så var der også gode forslag til moderens på-klædning. Efter showet holdt butikkerne åbent med ekstra gode tilbud.
Showene var godt be-søgt og der var tilfreds-hed hos arrangørerne.
- Det gik godt, - det var en god aften, sagde Janne Højbjerg og Christel Aarslev fra Vero Moda i Faaborg. Vi er tilfredse med tilslutningen, og det var en god respons på arrangementet, hvor folk var i god stemning. Det var hyggeligt, og viste, at det er noget, som vi kan gentage.
 
 
 
Borgerne tog selv skraldet
 
Tekst & Foto: Kurt Hardi
 
Borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune måt-te selv tage skraldet - og det i bogstaveligste forstand. Det var dog helt frivilligt, at de kun-ne optræde som deres egne skraldemænd, - for det var et tilbud fra FFV Renovation, - at de, der ville eller havde behov selv kunne komme til de dagrenovationsvogne, der var kørt ud flere steder i kommunen, og her komme af med deres affald.
Mange benyttede sig af tilbuddet, - ikke mindst de, hvor renovationsvognene ikke havde tømt rettidigt grundet kommunens manglende snerydning. Det gjaldt blandt andet Sybilles-vej i Korinth, hvor Gunnar Hansen og Svend Aage Larsen havde samlet mange af vejens skraldespande på en trailer, og kørt dem til tømning i Faaborg. Gennem dagen var der ca. omkring 400 borgere, der selv tog skraldet til de af kommunens genbrugsstationer, hvor der var kørt en miljøbil på plads.
 
 
 
Danmark vinder af Kings Cup
 
Med en sejr på 3-0 over værtsnationen Thailand i Danmarks sidste kamp i Kings Cup turneringen, så blev det danske liga-landshold i fodbold vinder af Kings Cup med maximum point, og vinder turneringen for andet år i træk. 
Omkring 100 danskere var mødt frem og på plads på hoved-tribunen i provinsbyen Korat, hvor også den thailandske kongefamilie var repræsenteret i æreslogen. De kunne sammen med de mange thailandske fans se et veloplagt dansk hold hente endnu en sejr - over værtsnationen, og fortjent tage trofæet som en god optakt til i år - VM året 2010. Polen tog andenpladsen foran Thailand og Singapore.
 
 
 
Fiskestrid mellem EU og Norge afblæst
 
EU og Norge indgik sent tirsdag aften en fiskeaftale for Nordsøen og Skagerrak samt en 10-årig aftale for makrel. Forhandlingerne blev afbrudt i december på grund af uenighed om adgangen til at fiske makrel i hinandens farvande, og danske fiskere har derfor været forhindret i at fiske i norsk farvand siden 1. januar.
 
 
 
Øget sikkerhed på søen
og på øerne i Sydhavet  
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Med indkøbet af en hurtiggående rednings-båd, der skal indgå i beredskabet i Faaborg - Midtfyn Kommune, er sikkerheden for såvel de mange sejlende som beboerne på øerne øget væsentligt.
Med Faaborg Værft som forhandler for de ita-lienske højteknologiske redningsbåde, som bå-debygger - værftdirektør Giancarlo Mancini fra Venedig råder beredskabet nu over en red-ningsbåd, der omregnet kan sejle omkring 90 km i timen, og dermed nå eksempelvis Lyø på under 10 minutter.
Den 6,5 meter lange båd er yderst stabil på vandet og er udover en 250 HK motor udsty-ret med såvel GPS, kortplotter og overlevelsesdragter, så den også kan indsættes i efter-søgningssituationer.                   
 
Dommerkontoret kåret som "Årets Hus"
 
Foreningen Land & By har kåret "Årets Hus" i Faaborg, - og valget faldt på det gamle dommerkontor, der har været gen-nem en større men nænsom renovering, - der har taget hensyn til ejendommens arki-tektur og helhed.
Brødrene Kim & Jan Larsen modtog pri-sen af formand fo Land & By Flemming Brandrup. (Foto: Kurt Hardi)
 
 
Grethe Justesen fik et godt valg
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Den konservative spidskan-didat i Faaborg-Midtfyn, Grethe Justesen, fik et godt personligt valg med 624 personlige stem-mer, og fortsat to mandater til de konser-vative i den nye kommunalbestyrelse.
Grethe Justesen fortsætter som formand for Teknik- & Miljøudvalget, der dog får beskåret sine opgaver, der overgår til et nyt udvalg, der får en formand fra Social-demokraterne.
 
 
Bryghus fejrede Kronens åbning
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Det lokale bryghus, Midtfyns Bryghus be-liggende i Brobyværk, i skikkelse af med-ejer Preben Bladt, var selvfølgelig med på deres helt specielle måde, da den velkend-te musikrestaurant, aaborg ældste bevært-ning, Tre Kroner genåbnede. Bryghuset le-verede en øl med en helt speciel etiket, der netop fejrede "Kronens" genåbning.
 
 
Nyt tiltag på Sydfyn
 
Turistbureauerne i det sydfynske - Svend-borg, Faaborg, på Ærø og Langeland har indgået et tættere samarbejde på tværs af det Sydfynske område og det betyder nu, at de i 2010 udgiver en fælles Sydfynsk image brochure om området, som skal væ-re medvirkende til at profilere og sælge de Sydfynske herligheder.
 - Jeg glæder mig til et tættere samarbejde på Sydfyn, og ser frem til via dette nye til-tag at styrke markedsføringen af Det Syd-fynske Øhav” udtaler turistchef i Faaborg-Midtfyn Kommune Lene-Marianne Niel-sen.Vi ser dette tiltag som en naturlig ud-vikling i vores i forvejen gode samarbejde hvor vi bl.a. samarbejder omkring Øhavets dag.
 
Redaktionens e-mail:
 
 
 
Ekstra gave til færgens børn
 
Foto: Kurt Hardi
 
Det er blevet sjovere for børnene at sejle til og fra skole og daginstitutioner med Ø - Færgen, der sejler mellem Avernakø, Lyø og Faaborg. Fremfor at skulle sidde med de sædvanlige spil, - så kan de nu tænde for et nyt fladskærms TV, - der er blevet doneret af Lions Club Faaborg/Broby til specielt børnene, der har den ekstra lange transportvej hver dag.
 
 
 
Hot Dog med Hit
- og det hele
 
Der var mange rundt i hele Faaborg Midt-fyn Kommune, der fik stor glæde af musik-skolens arrangement i forbindelse med Spil Dansk - dagen.
Det gjorde blandt andet også  Axel Ærvold ved Torvets pølsevogn i Faaborg, hvor han kunne servere til de sultnes ganer, - mens David Rovsing Olsen fra Horne spillede til. 
 
  
Vild med hår
 
Er man vild med hår, så har Børnebibliote-kerne lavet to små frisørsaloner, - så man kan øve sig i at lave flotte frisurer. I øje-blikket kan de prøves på bibliotekerne i Faaborg og Aarslev. Senere kommer fris-ørsalonerne til de andre biblioteker
 
 
På tur med Tårnfalkene
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
Hver tirsdag aften mødes MC Tårnfalkene for at dyrke deres fælles interesse  motorcyklen og tage på tur rundt i det fyn-ske. Af de cirka 50, der er tilknyttet MC Tårnfalkene - møder om-kring 20 - 30 op hver eneste gang . Det er mest herrer i deres bedste alder, - men der er også flere kvinder, der tager turen med Tårnfalkene.
 
 
 
Inspiration til battet
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
En af Danmarks bedste kvindelige bord-tennisspillere, Mie Skov, -  gæstede for nylig Faaborg Bordtennisklub, hvor hun delte ud af sin erfaring, svarede på spørgs-mål og ikke mindst gav prøver på sin kun-nen med battet. Mie Skov rangerer for ti-den som nr. 87 på verdensranglisten, og spiller professionelt i Frankrig. Herhjemme repræsenterer hun Roskilde Bordtennisklub.
 
 
 
 
Faaborg Blæserne jubilerede
 
Af Kurt Hardi
 
Hans Hjarnø var med fra starten og han er stadig med - han var sammen med Niels Anderskov - i 1979 - med til at starte Faaborg Blæserne - nu tilbage for 30 år siden, og kan glæde sig over den udvikling blæserne har haft og det orkesteret nu er nået til i dag. Hans Hjarnø, der i dag er over 80 år er stadig velspillende, - og var med, da godt 200 havde fundet frem til aulaen på Sundskolen i Faaborg for at høre såvel koncert-bandets elever og bandets varierede og flotte jubilæums-koncert.
Faaborg Blæserne gav publikum smagsprø-ver på deres kunnen, der bragte dem blandt andet fra Andy Norman´s "Royal Osborne" til "King of the road" (Roger Miller), "Pa-pirsklip" (Kim Larsen), "Land of hope and glory" (Edward Elgar), "Heal the world"   (Michael Jackson) og "The Lion King" (El-ton John).
I forbindelse med jubilæumskoncerten var det gæstedirigent Lars B. Olsen, der svingede dirigentstokken, og i det daglige er det nu Stine Brinch - Nielsen, der leder orkesteret.
 
 
 
Sommeroplevelse på havet
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Det sydfynske har meget at byde på, og er rig på et stort varieret udbud af forskelligartede oplevelser, - så næsten uanset hvilke ønsker man har - så er det i dette hjørne af Danmark, de kan blive indfriet såvel for lokale, som for de mange turister, der vælger at besøge sydfyn hvert år. Blandt andet - hvad er mere naturligt end at komme på havet, ud i det skønne sydfynske øhav, - og her er Maritimt Center igen klar med en helt speciel  op-levelse - en sommeroplevelse, hvor man fra de sydfynske byer kan tage på tur med enten Skonnerten Meta (billedet) eller Paketskibet Mjølner.
Der er allerede kommet et program for de enkelte sejladser med de to gamle træskibe, - og her er det oplyst, at Meta sejler fra Svendborg på mandage og tirsdage, og fra Faa-borg på onsdage, torsdage og fredage. Mjølner sejler fra Marstal på tirsdage og torsdage, fra Ærøskøbing på onsdage og Rudkøbing på fredage.
Sejladserne vil blive i skolernes sommerferie, og starter fra den 28. juni og frem til den 13. august. Så er man til havluft og atmosfæren på et rigtigt træskib med sejl - så er der mere end rig  mulighed for at opleve gennem hele sommeren.
 
 
 
Spansk & japansk
- på kinesisk
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Lyder det forvirrende ?. Det er det slet ikke, og det er helt rigtigt. Det er Faaborgs nyåb-nede restaurant "Tapasia", der e råbnet i lo-kalerne, der tidligere husede den italienske restaurant Il Corvo. Det kinesiske makkerpar og kokke, Rongni Zhan og Tao Zhang er flyttet fra København med deres hustruer for at drive den nye restuarant, der specialiserer sig med at tilbyde forskellige Tapas og Sushi. I den forbindelse er en ekstra sushi-kok også ansat.
Tapasia holder her i vintermånederne kun aftenåbent på hverdage og fra frokost i week-enden. Når sæsonen rigtig starter - omkring påske - så vil åbningstiderne blive udvidet.
 
 
 
Frisk luft og motion
- på isen
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Først kom sneen, - til stor glæde for mange, som helt sikkert har brugt mere tid ude. Sne er der stadig, og der drysser også stadig no-get ned fra oven, - dog uden at give de store trafikale problemer, - og godt for det. Men med det vedholdende, efterhånden sjældne så kolde vintervejr, - så fryser vandene også - og først og fremmest søerne først. Det har be-
tydet, at mange har fået fundet skøjterne frem fra gemmerne og støvet af, - eller være med til at sætte gang i skøjtesalget, - og så ellers bruge tid på isen for at genopfriske de forskellige teknikker man kan huske man kunne førhen. Men vigtigst af alt, bare det at komme ud på isen, - som mange ikke har prøvet før eller set, og det hvad enten man har skøjter på eller bare vil ud at gå på den, som her ved Sundsøen i Faaborg, som mange børn og familier benytter.
Fortsætter frosten, hvad nok mange håber på, når nu den er her, - så kan der ske det, at også havet begynder at fryse til. Så kan især børnene, som kun har hørt historier om det, - men som mange har prøvet flere gange, - måske komme til at tage turen til Bjørnø på isen der over, - en tur på ca. 3 km over til øen, der ligger ud for Faaborg.
 
 
Kriserestaurant i Bruxelles
 
I Evere, der ligger i udkanten af Bruxelles, er der åbnet en krise-restaurant. Som konse-kvens af at mange ikke har råd til at gå ud og spise pga. den finansielle krise, har restau-ranten The Come Back besluttet, at gæsterne selv kan bestemme prisen på deres mad. Man kan vælge fra en relativt simpel menu, og det er kun drikkevarerne, der har en fast pris. Konceptet er inspireret fra en restaurant i Montreal, Canada, hvor ejeren indførte dette prissystem og øgede sin indtægt med 14 procent.
Restaurantens adresse er: The Come Back, Sint-Vincentiusstraat  106, 1140  Evere.
 
 
 
Hævnen kom på sygehuset
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Optagelserne til Susanne Biers nye spillefilm, "Hævnen", er i fuld gang hos Zentropa Productions. Optagelserne til filmen, der har et budget på30 millioner kroner, foregår gennem hele efteråret dels på Fyn og dels i Kenya.
Under optagelserne på Fyn var det med blandt andet optagelser på Faaborg Sygehus som nogle steder var omdannet til kulisse for den nye spillefilm, der trækker spor fra flygtningelejre i Afrika til den grå hverdag i en dansk provinsby.
Hævnen er en tidløs fortælling om hævn, retfærdighed, kærlighed og så det gode i menne-sket. Filmen får dansk biografpremiere den 27. august 2010, og har i hovedrollerne Trine Dyrholm, Mikael Persbrandt og Ulrich Thomsen. Derudover medvirker blandt andet også Kim Bodnia, Birthe Neumann, Lars Bom, Preben Harris, Paw Henriksen, Anette Støvle-bæk og mange flere.
 
 
 
Elevator til kantinen i hallen
 
Tekst & foto:Kurt Hardi
 
Nu er det blevet meget nemmere for såvel kørestolsbru-gere som for gangbesværede at komme fra hallen og op i kantinen på første sal i Hornehallen. De har nemlig fået en elevator som led i at gøre Hornehallen mere handicapven-lig. Samtidig håber man, at det også betyder, der vil kom-me flere for at deltage i de mange forskellige aktiviteter, -som foregår i hallen, såsom nørkleklub og stolemotions-hold, som på billedet, hvor Anne Margrethe Larsen, Ulla Milling og Margit Holm netop kommer fra motionsholdet i hallen.
Elevatorprojektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem LAG Faaborg-Midtfyn.
 
 
 
Gammel tradition
stadig i brug
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Catherine Lyngvald Brændeholm fra Vester Hæsinge har fået købt skoene til sin konfir-mation, der skal foregå den 11. april, - og de blev betalt med 50-ører, som hendes mor-mor Birgit Christensen har samlet. Hun startede ellers med 25-ører - men den udgik, og så blev det 50-ører i stedet, - og ialt fik hun samlet 1200, - kr gennem seks år.
Da Catherine var hos Kaja i Faaborg for at købe skoene og prøve kjolen, - så måtte hun af med 790 mønter - langt mindre end der var samlet, - så der bliver nok råd til lidt ekstra til andendagen.
Den gamle tradition var, - at bruden samlede og betalte sine brudesko med en-ører, - og traditionen lever stadig, for det forekommer ved lejligheder, at en kommende brud køber sine sko med små mønter, som er blevet samlet til samme formål.
 
 
 
Gave til symfonikerne
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Poul Marstal og Hans Hjarnø repræsenterede Horne Ama-tørsymfoniorkester, da bankdirektør i Sydbank Faaborg, -Erik Uglebjerg på vegne af Sydbank Fonden kunne over-række orkesteret et længe tiltrængt nyt instrument. Horne Amatørsymfoniorkester havde gennem den lokale Sydbank søgt fonden om en ny tværfløjte, - da den "gamle" fløjte var udtjent, - og med anbefaling herfra, så blev ønsket imødekommet, da det også lever op til fondens formål om at støtte lokale kulturelle aktiviteter.
 
 
 
Svanninge Bjerges historie
- nu som bog
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Det kommende Øhavsmuseum - fusionen mel-lem Faaborg Kulturhistoriske Museer og Lan-gelands Museum, har i et samarbejde med Bi-kubenfonden netop udgivet den første bog på Øhavs Forlaget - Svanninge Bjerges historie.
Det er Museumsdirektør Peter Thor Andersen fra Faaborg Kulturhistoriske Museer, der i en ny bog fortæller historien om Svanninge Bjerge, - hvor man fremover vil kunne opleve alle skovtyper fra istiden og til vore dage.
Området Svanninge Bjerge ved Faaborg på Sydfyn, er som det første og hidtil eneste sted i Danmark blevet genskabt i en form, der gør det muligt at kunne opleve alle danske typer af skov fra den seneste istid og frem til det 21. århundrede. Svanninge Bjerge har desuden et righoldigt dyreliv med pattedyr, fugle og krybdyr.
 
 
 
Milliongave til golfklubben
 
Foto: Kurt Hardi
 
- Jamen, jeg har ikke jo ikke rigtig noget at bruge den til mere, så værsgo´...
Med de ord trak Troels Westrup, 90 år, en aktie på én million kroner op af sin mappe, - og overrakte den til en rørt formand for Faaborg Golfklub, Bent Hansen, da en række gæster  var samlet i Faaborg Golfklub på Dalkildegård for at overvære afsløringen af et billede i klublokalerne af Troels Westrup, som klubbens første æresmedlem.
Dermed demonstrede den faaborgensiske rigmand endnu en gang sin store gavmildhed overfor den egn, som han først flyttede til for omkring 15 år siden efter i en årerække at have boet i Spanien. For 14 år siden købte han aktien til en million kroner i golfklubben, så banen kunne blive udvidet til 18 huller, og for et par år siden donerede han en halv mil-lion kroner til restaueringen af Grubbe Mølle.
Nu tillader helbreddet ikke længere de store golfture. - Og så kan I jo lige så godt få ak-tien tilbage, sagde Troels Westrup, der dermed er oppe på at have givet den faaborgen-siske klub to millioner kroner i støtte.
- Det her er temmeligt overvældende, og det er i hvert fald helt sikkert at pengene ikke bare skal gå til driften. Gaven åbner helt nye muligheder, som vi nu skal drøfte i bestyrel-sen, siger Bent Hansen, der dog nok mente, at klubben omgående vil indstifte en årlig tur-nering, opkaldt efter Troels Westrup.
 
 
 
Usædvanlig flot malerigave
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Tidligere turistchef i Faaborg Henny Jensen, der også er kunstsamler, har givet Svanninge Sognegaard en sær-deles flot gave - et maleri af den be-rømte fynbo - Peter Hansen, der og-så havde tilknyning til Svanninge. Maleriet forestiller præsten fra Svanninge, Hans Mad-sen, i snak med feltherre Johan Rantzau, der var kongens mand mod Bondehæren under tiden med Grevens Fejde.
Faaborg Museum, der er kendt som museet for Fynsk Malerkunst, havde først fået tilbudt billedet. Men museumsleder Susanne Truelsen mente ikke, at billedet passede ind i muse-ets samling, forklarede Henny Jensen, - og derfor var det så naturligt at tilbyde maleriet til Sognegaarden i Svanninge, hvor maleriet havde historisk tilknytning.
 
 
 
Nord & Syd i ny konflikt
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Der er så rigtig langt fra Nord (Ringe) til Syd (Faaborg), når det gælder kommunalbesty-relsen i Faaborg-Midtfyn Kommune, og det har der nok været siden kommunesammen-lægningen, hvor borgerne i det sydlige følte, at de fik trukket en ikke ønsket sammenlæg-ning ned over hovedet - uden at blive spurgt, - og siden da har følt at stationsbyen Ringe forsøger at trække alt væk fra købstaden Faaborg.
Nu er der kommet ved til bålet igen, efter at et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at såvel Turistkontoret som Erhvervskontoret skal flytte fra den gamle stationsbygning til den gamle retsbygning på Torvet i Faaborg, hvor nu Faaborg Byhistoriske Arkiver (Dan-marks ældste byhistoriske arkiv) er huset. De skal så flyttes til lokaler på den tidligere by-skole, med henblik på opbevaring i kælderen, - og så ellers to-delt med også lokaler på Faaborgs gamle rådhus.
Den nye borgmester Hans Jørgensen (S), der ellers altid har tilkende-givet, at han meget stemt for syd hvad mange ting angår, - han har nu næppe øget sin popularitet i syd efter at han i spidsen for et flertal ha-stede beslutningen igennem, der ikke svarer hverken til medarbejder-nes eller borgernes ønsker i det sydlige. Turistkontoret og Erhvervs-kontoret er placeret i rammer, hvor folk med ærinde der, kan parkere lige ud for eller me-get tæt på. Samt rammerne for virksomhederne er ideelle ud over, at turistkontoret også har et indtægtsgivende salg af DSB-billetter.
En flytning til Torvet vil også betyde en forringelse overfor turisterne, der vil få dårligere adgang til at besøge kontoret, da når de er her, - så er de i sommerens midtbys gågader.
Beslutningen har skabt en sand læserbrevsstorm i dagspressen fra vrede faaborggensere og folk udefra, - som kender til forholdene i Faaborg, - og beslutningen fik da også 7 stemmer imod, da kommunalbestyrelsens flertal  vedtog den upopulære flytning. Det var syv stemmer fra det sydlige, der stemte imod - seks fra den gamle Faaborg Kommune og en fra Broby gamle Kommune - de syv var Peter Jensen (V), Jacob Holm (SF), Grete Justesen (K), Signe Welander Sørensen (K), Anne Møllegaard Mortensen (DF), Bjarne Tychsen (DF) og Elna Johansen (S).
 
 
 
Skoleelever plantede
1200 træer
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Klimaprojektet "Genplant Planeten" har op til FN´s Klimatopmøde i København inviteret skolebørn over hele landet til at plante træer for et bedre klima.
Horne Skole vd Faaborg tog imod tilbuddet, og Troldalens Plantage i Horne lagde jord til - og med et tilbud om 100 træer pr. klasse, - så over to dage var 126 elever i gang, og så blev det til nyplantede 1200 træer.
 
 
 
 
Specielt godt spæk
 
Foto: Kurt Hardi
 
Horne-Spæk har altid haft ry for at være godt og helt specielt, - og det kan mange sikkert samtykke, og gør det.
Horne-Spækket sælges nu fra Faaborg Slagteren, som tidligere var slagter i Horne, og som nu har flyttet røgeriet til Lyø, - men med de helt samme kvaliteter som også tidligere.
Det har nu fået slagteren til at gå videre i sin markedsføring af det gode spæk - for det hedder nu Lyø-Spæk, helt i tråd med, at det er der, det bliver røget og på helt samme måde som tidligere. Ændringen af navnet glæder naturligvis også "lyboerne", der får en ekstra markedsføring af den dejlige sydhavsø ved Faaborg.
 
 
 
 
 
Det gode Øl i Flandern
 
En ny hjemmeside er skabt direkte til de mange øl-entusiaster rundt om i verden, der hyl-der belgisk øl. I hvert fald den flamske afdeling af belgisk øl. Nu kan man nemlig på Beer in Flanders få et overblik over hvilke restauranter, der serverer særlige øl-menuer, hvor man kan komme til ølsmagning, overnatningssteder, der fokuserer særligt på øl, hvor og hvornår særlige øl-begivenheder finder sted og meget mere.
Eksempelvis er der fra den 28. september til 4. oktober i byen Tienen særligt fokus på lo-kalt øl fra regionen Het Hegeland med workshops om at lave mad med øl, ølsmagninger og et ølmarked.
 
 
 
Surt & sødt på
Smagens Dag
 
Tekst & foto: Kurt Hardi
 
Traditionen tro afvikles Smagens Dag hvert år i efteråret, - og her deltager man også på Tofte-gårdsskolen i Faaborg.
Kok Jeppe Skov fra Steensgaard Herregårds-pension var med, da 12 elever fra skolens 6. klasse gik i køkkenet for at trylle med årets tema, der var "Smag det sure med det søde", hvor der blev fokuseret på at finde balancen mellem den sure og den søde smag. Smagens Dag handler også om, at gøre eleverne bevidste om ikke mindst gode råvarer og skærpe deres smagssans.
 
 
 
20 år med Trækspillerne
 
Tekst & fotos: Kurt Hardi
 
Trækspillerne Faaborg fejrede deres 20 års jubilæum, og det gjorde de med maner - det blev 12 timer med musik, spisning og dans leveret af ikke mindre end 22 orkestere, hvor der også var tid til opvisning fra Skælskør Folkedansere.
Trækspillerne Faaborg lagde for allerede kl. 12 og de åbnede festlighederne i Faaborg Hallerne, og med godt fyldt ved alle bordene - fortsatte musikken fra scenen, - hvor her hvert orkester var på en halv time ad gangen, og de sluttede også festlighederne igen ved midnatstid.
På øverste foto ses Jette & Henry med band, og på det nederste er det Bolværksmatroserne fra Bogense, der sætter stemningen i vejret med deres livlige musik til et fyldt dansegulv.
 
 
 
Tuco får ny færgeordre
 
 Arkivfoto: Kurt Hardi 
 
Tuco Composite ApS i Faaborg’s satsning på en ny niche i skibsbygning, med fremstilling af kommercielle fartøjer i kulfiber har nu kastet endnu en eksportordre af sig. Tuco Composite ApS indgik i forsommeren en byggekontrakt med det norske værft Båtservice Mandal AS. Ordren var på fremstillingen af 3 kulfiber-skrog til hurtig-færger, som kunden har fået designet ved LMG Marin. Den første båd fra denne ordre er leveret fra Tuco Composites ApS og dette med så stor succes, at marke-det nu kvitterer med endnu en ordre til Tuco. - Den nye ordre er på en Katamaranfærge på 24m, oplyser direktør Jonas Pedersen. Det specielle ved denne katamaranfærge er ligesom de tidligere fra Tuco, at de er lavet i kulfiber, som har betydelige fordele i forhold til andre materialer, så som f.eks. stål, aluminium og glasfiber. Kulfiber er op til 40% lettere og 3 gange stærkere end de traditionelle materialer. Færgerne er derfor yderst miljøvenlige, idet den lavere vægt ved brugen af kulfiber sænker brændstofforbruget og giver kunden betydelige besparelser i driften.  Den nye Katamaranfærge har fået navnet CarbonCat 24 og er med dens moderne design og materialebrug langt mere miljøvenlig end traditionelle fartøjer. Færgen, som er 24 m lang, kan opnå en tophastighed på 28 knob samtidig med, at katamarankonstruktionen bi-drager til optimal komfort.
Bygningen af CarbonCat 24 begynder allerede i Januar 2010 hos Tuco Composite, og henover  foråret vil katamaranfærgen tage form i værftets haller i Faaborg. Leveringen er planlagt til sommeren 2010, hvorefter den skal sættes ind på ruten i det Nordlige Norge.
 
 
 
 
Alle fotos & tekster på websitet er med copyright,
og rettighederne
tilhører den enkelte fotograf eller journalist